Miljø
EN DRÅBE i havet
Hvad ny forskning kan fortælle os om fremtiden for Grønlands indlandsis.
SKREVET AF SHANEY HUDSON
Se hele videoen her
I mere end 12.000 år har Grønlands indlandsis være det frosne hjerte i det arktiske. Prøver af isens kerne giver forskere små indblik i, hvordan klimaet var for tusinder af år siden. Men som verden bliver varmere, og Grønlands indlandsis (GIS) smelter, ser forskerne nu på iskapperne for at forudse deres fremtid. Deres fund hjælper os med at forstå, hvordan de valg, vi foretager i dag, vil forme dette vilde og skrøbelige landskab i morgen – og de vidtrækkende konsekvenser for verden af, at Grønland opvarmes så hurtigt.
En fin balance
Sammen med Antarktis holder Grønlands indlandsis på 99 procent af verdens frosne ferskvand. For at måle tilstanden for Grønlands indlandsis anvender forskerne en formel, der hedder overflademassebalance: mængden af sne tilført iskappen minus mængden af smeltning og fordampning. Tidligere forskning har vist, at Grønlands indlandsis var stort set stabil i løbet af det 19. århundrede og oplevede vekslende massetab i det 20. århundrede. I de seneste 20 år er mængden af istab dog steget betydeligt. I sommeren 2019 var overflademassebalancen den laveste, der er blevet registreret.
For at måle tilstanden for Grønlands indlandsis anvender forskerne en formel, der hedder overflademassebalance: mængden af sne tilført iskappen minus mængden af det tabte fra smeltning og fordampning.
Fremtidige konsekvenser
Mens nyere data viser en acceleration i istab, så foreslår en ny undersøgelse offentliggjort i Nature Journal, at man placerer dette tab af iskappe inden for en kontekst af en tidsperiode, der strækker sig 12.000 år tilbage. Et team af tværfaglige forskere, der fokuserede på en del af det sydvestlige Grønland, anvendte en avanceret modellering til at måle istabet. Først fokuserede de på holocenperioden for 12.000 år siden, derefter på en anden periode fra 1850 til 2012 ved hjælp af tilgængelige, historiske datasæt. Ved at bruge disse tidligere og nutidige modeller som et udgangspunkt modellerede de herefter en tredje “fremtidig” periode fra 2015 til 2100. De fremtidige modeller anvendte to sammenligningsgrundlag fra Representation Conservation Pathway (RCP), som er en udviklingsbane for koncentrationen af drivhusgasser, der anvendes af FN's mellemstatslige panel for klimaændringer. Sammenligningsgrundlaget i RCP 2.6 – hvor der globalt er en drastisk reduktion i CO2-udledninger i forhold til de nettonegative niveauer – betragtes som det bedste tilfælde. Sammenligningsgrundlaget i RCP 8.5 betragtes som det nuværende scenarie og er afhængigt af, om udledningen fortsætter med den nuværende hastighed. Under disse fremtidige testscenarier fandt undersøgelsen, at istabet er både følsomt over for og påvirkes af emissionsniveauerne. Forskere mener, at den nuværende tendens for GIS-massetabet følger banen for RCP 8.5. Forskningen fastslår klart, at Grønlands indlandsis kaster is af sig med en hurtigere hastighed, men gør også opmærksom på den foruroligende mulighed, at GIS kan være væk om så lidt som tusind år.
Hvorfor det er vigtigt
En af de største konsekvenser af smeltningen af Grønlands indlandsis er stigningen af havets overflade. “Grønlands indlandsis svarer til cirka syv meter potentiel stigning i havniveauet,” siger forskeren Jessica Badgeley fra University of Washington, der deltog i undersøgelsen. “Det er en så stor beholdning af ferskvand, at hvis bare noget af det smelter og hæver havets overflade med blot centimeter eller tommer, vil det have stor indflydelse på kystsamfund overalt i verden.” De miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af stigningen af havets overflade ses allerede ved lavtliggende kystøer som Kiribati og Salomonøerne samt i flere industrialiserede lande som f.eks. USA.
En stigning i havets overflade kan føre til oversvømmelser, forsaltning af jorden, erosion samt tab af biodiversitet, og i de mest ekstreme tilfælde vil hele øer blive dækket af det stigende hav, hvilket vil tvinge hele samfund til at skulle flytte. Andre komplikationer forårsaget af istabet inkluderer ændringer i havstrømmenes cirkulationsmønstre, vejr og klima. “Grønlands indlandsis er en del af vores bredere arktiske økosystem, og den spiller en central rolle i reguleringen af det globale klima,” siger forsker ved University of California, Joshua Cuzzone, som også var med i samarbejdet om undersøgelsen. “Så når afsmeltningen af Grønlands indlandsis ændres, er det også knyttet til ændringer i vores globale klima.”
Hvor skal vi hen nu?
Uanset om sammenligningsgrundlaget fra RCP 2.6 bliver opfyldt, fortsætter Grønlands indlandsis med at smelte. “Jeg tror, at det er vigtigt at understrege, at ... selvom vi skulle få bremset vores udledning af drivhusgasser, vil vi stadig opleve en vis opvarmning,” siger Cuzzone. “Vi vil stadig få en vis stigning af havets overflade.” Cuzzone og Badgeley holder dog stadig fast på en vigtig lærdom fra forskningen, om at vi kan påvirke Grønlands fremtid. “Jeg tror, at en stor konklusion af denne undersøgelse er, at du kan gøre en forskel, og at vi som globalt samfund har indflydelse på, hvad der sker med disse økosystemer, hvis vi ellers følger disse scenarier med lavere udledninger og højere udbedring” siger Badgeley. “Vi kan som mennesker tage beslutninger, der sandsynligvis vil have enorm indflydelse på, hvad der sker i fremtiden.”
